I påsken 2022 stod den på første voksen-ferie i mange år.
Turen bragte os lidt rundt i det nordspanske.
Lørdag 9. april 2022:
Vi startede turen med en overnatning i Bilbao, hvor vi ville besøge Guggenheim. Det var åbenbart ret lav-sæson, vi bookede værelse på et 4-stjernet hotel til en ganske fornuftig pris – og så havde vi da fået lidt luksus med på vejen.
Lørdag 9. april 2022:
Vi gik lidt rundt i byen, både om aftenen da vi ankom lørdag og til og fra Guggenheim søndag. Ganske fin by med mange flotte bygninger.
Søndag 10. april 2022:
Guggenheim er både kunstmuseum og kunst i sig selv. Vores besøg faldt ganske heldigt sammen med en sær-udstilling om biler gennem tiden.
Søndag 10. april 2022:
Efter besøget på Guggenheim gik turen videre mod La Vega, hvor vi undervejs stoppede for en lille frokost i naturen.
Mandag 11. april 2022:
Første dag i La Vega gik vi en tur ud fra huset og krydsede undervejs vores spor fra sidste sommer, da vi kom forbi en borg-ruin, komplet med gård til løbeænder og indkvartering til de importerede nordkoreanske arbejdere, sådan et sted kræver.
Tirsdag 12. april 2022:
Da vi var i La Vega sidste år, havde vi udset os et stort kors, vi ville gå op til – det nåede vi aldrig, men så må det ligesom være tid nu. Oppe ved selve korset mødte vi en gedebuk og hans harem.
Onsdag 13. april 2022:
Fra La Vega kan man køre længere ind i dalen, til den stopper. Vi gjorde et kort stop ved et udsigtspunkt lige ved en tunnel gennem bjerget – det hed helt logisk Mirador el Tunnel…. Kort efter tunnelen lå en lille landsby og vejen endte. Vi parkerede og gik en tur op forbi nogle vandmøller og havde en lille flok af landsbyens høns med et stykke af vejen.
Torsdag 14. april 2022:
‘Så var det det ved at være tid til at forlade La Vega og køre mod Santilliana. På vejen gjorde vi stop ved kysten og gik en lille tur i et gammelt mineområde, stien var anlagt på et gammelt jernbanespor. ‘Så var det det ved at være tid til at forlade La Vega og køre mod Santilliana. På vejen gjorde vi stop ved kysten og gik en lille tur i et gammel mineområde, stien var anlagt på et gammelt jernbanespor.
Torsdag 14. april 2022:
Så ankom vi til Santilliana og vi nåede da også lige at blive indkvarteret på vores sædvanlige hotel og gå en lille tur op i byen, inden tingene begyndte at gå galt… Bo havde i nogle dage klaget over mavepine sådan lidt on/off… Nu begyndte det at gøre meget ondt og vi gik tilbage mod hotellet, men vi nåede ikke langt før Bo blev svimmel og måtte sætte sig på en trappesten. En forbipasserende gav os en flaske vand og det hjalp en smule, så vi kom vaklende tilbage til hotellet, hvor vi fik tilkaldt en ambulance hvorefter det gik af sted med fuld udrykning til nærmeste hospital. Timer med undersøgelser og siden operation fulgte, godt suppleret af frustrationer over manglende sprogkundskaber. Men det, vi troede var en blindtarmsbetændelse og lidt frygtede var en sprængt blindtarm viste sig at være værre, nemlig et perforeret mavesår… Det kan nemt ende fatalt… Heldigvis gik alt godt, selv om denne her lille blindtarmsoperation hvor man bliver udskrevet dagen efter, pludselig var blevet til en lidt større operation med en uges indlæggelse efterfølgende. På trods af at det var påske (indlagt skærtorsdag) var der stor hjælp og støtte fra SOS International via vores rejseforsikring. Det var nogle lidt lange dage “alene” i Spanien, så det blev til lidt køreture i nærområdet, hvor også de helt små veje blev udforsket.
Onsdag 21. april:
Så blev Bo endelig udskrevet onsdag middag, knap en uge efter indlæggelsen. Vi tilbragte resten af dagen i Santilliana hvor vi gik en lille tur forbi byens zoo.
Torsdag 21. april 2022:
Torsdag morgen kunne vi så sætte kursen hjemad mod Danmark, en lille uge senere end planlagt. Turen gik langsomt, der er temmelig langt når man i store træk er én chauffør. Vi tog den helt med ro og havde mange små pauser undervejs og to overnatninger. En positiv overraskelse i Frankrig, i Clermont-Ferrand, hvor vi overnattede på et simpelt “håndværker-hotel”. Personalet kunne og ville tale et udmærket engelsk, værelserne var omend små, så meget rene og velindrettede og morgenmaden var overraskende god og rigelig. Vi kom også forbi en MD på vores vej gennem Frankrig og kunne slet ikke stå for deres skilt på p-pladsen. Tænk bare, de reserverer en hel parkeringsplads til deres eneste kunde…. Vi glædede os dog stadig til overnatning i Tyskland – vi kan sproget og der er noget “beroligende” over deres ordnung muss sein. Her blev vi så slemt overraskede… Indtjekningen var nærmest en komisk oplevelse… Vi ankom en halv times tid før receptionens lukketid, men der var allerede lukket. Vi ringede til telefonnummeret, der stod oplyst og “nogen” lovede at komme og lukke os ind. Lidt senere lukkede en anden hotelgæst os så ind, mens to unge piger stod i receptionen og så ud som om de kunne panikke hvad øjeblik det skulle være. Ingen af dem kunne et ord tysk – kun fransk og hårdt presset, en smule gebrokkent engelsk. Vi fik dog et værelse, som (heldigvis) var rent og pænt – faktisk adskillige niveauer over indtjekningen.
